`

Fra Uummannaq i det nordlige Grønland 2019. foto: Kim Wendt.

Mit sælskind

Forestillingen bygger på et fascinerende og fængslende canadisk-inuit sagn om sælpigen, der lever med sit eget folk under vandet: Sælfolket. En enkelt nat hver måned kommer de op af vandet, lægger deres sælskind på en klippe og danser nøgne rundt under fuldmånen som mennesker. Resten af måneden lever de som sæler under vandet.

En dag kommer en fanger forbi og forelsker sig i den yngste og rundeste af alle pigerne. Han stjæler hendes sælskind, så da de andre om morgenen er smuttet ned under bølgerne, kan sælpigen ikke følge efter.

Fangeren inviterer hende med ind på land, og de lever som mand og kvinde og får også et barn. Hver dag går hun ned til klipperne og spejder ud over bølgerne. Hun har mistet noget, som var hendes, og som hun længes efter. Hun ved ikke, at manden har låst hendes sælskind inde i den stenkiste, hun hver dag sidder på, mens hun spiser og synger for drengen.

Da hun efter syv år sygner hen, finder hun en dag nøglen. Men hvad så med hendes barn?

Sagnet er udbredt i forskellige versioner på Færøerne, Island, Norge, Sverige og Skotland. Også i Vestjylland har vi fortalt historien.

Klik på billedet ovenfor for et kort kig ind i premieren i Odense domkirke under HC Andersen festivalen 2022


Gamle sagn og Mee too

Anette Jahn siger om arbejdet med sagnet:
”Netop fordi historiernes univers er så fremmedartet for os, kryber de helt ind under huden. Og det er utroligt at opleve, hvordan sådan et gammelt sagn taler lige ind i vores tid. At vi i vores tid kan lære noget af så gamle historier, der er blevet fortalt langt væk i en anden geografi og i en fremmed kultur. For jeg opdager i arbejdet, hvor meget det gamle sagn har på hjerte omkring at lære os at passe på sig selv, vores grænser og identitet - og at vi skal respektere andres identitet og grænser. Sagnet fortæller, at man ikke kan stjæle en andens identitet og komme godt afsted med det. Man opnår i hvertfald ikke kærlighed, for kærlighed trives i frihed, siger den gamle fortælling. I det lys er det tankevækkende, at psykisk vold først blev kriminaliseret i Danmark i 2019.”

Fra Det Grønlandske Nationalteater

Fra Det Grønlandske Nationalteater 2015: Havets moder

Fra Fyens Hoved

Fra Fyens Hoved 2015, fra en tidligere opsætning af Sælpigen.

Fra Fyens Stiftstidende i forbindelse med premieren af den nye opsætning i Odense domkirke under HC Andersen festivalen, hvor den spillede 8 gange.

Fakta om forestillingen:

Medvirkende: Anette Jahn
Manuskript: Anette Jahn
Kostume: Mette Munk Lammers
Forestillingen er spillet i en tidligere version på Det Grønlandske Nationalteater, på skoler i Sverige og i kirker og skoler i Danmark. Den nye opsætning har premiere på HC Andersen festivalen 2022 i krypten i Odense domkirke

  Varighed ca. 45 minutter
  Publikumsalder 9+ / 13+ år. Tilpasses til enten mellemtrinnet eller udskolingen
  Max 80-100 elever.
  Pris kr. 7.000 ex. transport (ved bestilling af to ens forestillinger samme dag, samme sted: kr. 10.000. Inkl. elektronisk undervisningsmateriale målrettet mellemtrinnet. Må publikum hver få et stykke sælskind med hjem, koster det 500 kr. ekstra.

Undervisningsmateriale:

den lille havfrue og daniel i løvekulen

Forestillingens tema er IDENTITET. Da fangeren stjæler sælpigens sælskind, stjæler han hendes identitet. Og som årene går, sygner hun derfor helt hen.

I undervisningsmaterialet arbejdes der med begrebet identitet. Der sammenlignes med Den lille havfrue, som frivilligt mister sin stemme, og den bibelske fortælling om Daniel i Løvekulen, som nægter at tilbede en statue af kongen og dermed give slip på sin tro, og dermed risikerer han sit liv. Til sidst arbejdes der med elevernes egen identitet.

Er udarbejdet i samarbejde med HC Andersen festivalen og de folkekirkelige skoletjenester i Nordjylland.



Fra workshop på skole i Nuuk.

Fra workshop på skole i Nuuk.

Publikums reaktioner, Det Grønlandske National Teater

Publikums reaktioner, Det Grønlandske National Teater


Det siger folk om det nordatlantiske sagn Havets moder:

Det var som om, vi alle var helt nede på havets bund og møde Havets moder. Meget intenst.
— Lars Fleischer, skoleinspektør, Atuarfik Edvard Kruse i Uummannaq, Grønland
Da jeg kom tilbage til min niende klasse, var de allerede i fuld gang med at diskutere, hvor stærkt forestillingen virkede på dem. De var fascinerede af, at et enkelt menneske i et kostume kunne stå der og få dem til at rejse så langt væk, se stederne for sig og mærke følelserne.
— Maja Bak, lærer Hirtshals skole

PR-materiale:

Ønsker du at hente billedmateriale til denne forestilling, som du kan bruge til markedsføring, så kan du hente en samling her.


Kontakt os og få mere information