Brændenældernes sang
- fri gendigtning af HCAs
De vilde svaner
For 10-100 årIGE. forestilling med balladedans
Der var engang i et land østen for solen og vesten for månen, hvor de levende turde græde ud ved de dødes grave. Lige der, hvor de tunge tårer faldt ned og vandede de dødes muld, lige der spirede brændenælder op. Med grønne kroppe, takkede hjerteblade og panserdun. Og de, som forstod at lytte, de kunne høre brændenælderne sang om de dødes kærlighed til de levende.
Sådan begynder den poetiske og gribende fortælling om, hvordan Elisa befrier sine prinsebrødre, som stedmoren har forvandlet til 11 vilde svaner. Hun må strikke panserskjorter af brændenælder til dem, og imens må hun ikke sige et ord. Derfor kan hun ikke forklare sig og sige fra, da en fremmed konge røver hende som brud…
Om svig, manipulation og samtykke, men også om kærlighedens stærke bånd mellem søskende.
Fakta om forestillingen:
Fri gendigtning efter HC. Andersens eventyr, De vilde svaner (1838)Medvirkende og manuskript: Anette Wilhjelm Jahn
Kostume og scenografi: Josephine Alicia Kirchert Tække
Balladetekst: Maja Bülow og Anette Jahn. Mel: middelalderballaden, Nøkken
“Som den talentfulde skuespiller og historiefortæller Anette er, var hun i stand til i over én time at tryllebinde alle 230 elever, så de sad med spidse ører og store øjne og engagerede sig i forestillingen. Eleverne bidrog undervejs med sjove lyde og sange. Og til sidst dansede hun fortællingen som kædedans med 4 udskolingsklasser.
”
Anette Wilhjelm Jahn har tidligere omdigtet eventyret Fyrtøjet, også ud fra en feministisk vinkel. Kreativt undervisningsmateriale.I 2024 blev bogen distribueret til alle fynske skoler af HC. Andersen festivalen og HC. Andersen Fonden.
4. - 6. klassetrin + konfirmander
tema: manipulation og samtykke
Materialet er udarbejdet med støtte fra H. C. Andersen Festivals og med inspiration fra folkekirkens skoletjeneste i Syddjurs, og det retter sig mod dansk, kristendom og billedkunst.
I kan vælge at:
Efterbearbejde selve teateroplevelsen.
Sammenligne forestillingen dels med H. C. Andersens eventyr, og dels med filmen (scenografi af Dronning Margrethe II): Hvordan fremstilles forholdet mellem Elisa og den fremmede konge?
Arbejde med symbolerne brændenælden, stemmen, tudsen og rævekammen.
Stemme med kroppen i forhold til temaerne samtykke, manipulation og venskab.
Sammenligne Elisas ballade med middelalderballaden Nøkken.
Arbejde mundtligt med eventyr-analyse.
Sammenligne med bibelsk fortælling.
Fortolke historien i et kreativt værksted:
Fingerstrikke som Elisa
Elisas magiske eventyrbog som popup-bog
Tårer-maleri med vandfarver + saltvand
Nældebilleder lavet med brændenælder.
Drømmefanger, der samler historiens symboler
