Undervisningsmateriale til Brændenældernes sang
- fri gendigtning af De vilde svaner
4. - 6. klassetrin + konfirmander
tema: manipulation og samtykke
Materialet er udarbejdet i samarbejde med H. C. Andersen festivalen og med inspiration fra folkekirkens skoletjeneste i Syddjurs, og det retter sig mod dansk, kristendom og billedkunst.
1. Spørgsmål til forestillingen
Luk øjnene. Hvilken scene kan I tydeligst se for jer? Beskriv med lukkede øjne for en makker, hvad I så for jeres indre blik? Og hvad I følte?
Beskriv Elisas karakter. Hvad er hun for en pige? Hvilke følelser har hun? Hvilke mål har hun? Hvilken slags modstand møder hun undervejs? Hvad hjælper hende til at overvinde modstanden?
Beskriv fortællerens kostume og scenografi. Hvad gjorde det ved jeres oplevelse af historien?
Hvad brugte fortælleren det hvide tørklæde til? Skiftede det betydning undervejs?
Hvordan brugte hun nettet over sit kostume? Skiftede det betydning undervejs?
Kunne I lide, at hun brugte trommen? Hvad gjorde det ved stemningen i rummet?
Hvorfor må Elisa kun plukke de brændenælder, som vokser på kirkegårde?
Hvorfor hedder forestillingen Brændenældernes sang?
Beskriv eventyrbogen.
Hvad hed det sidste eventyr i eventyrbogen?
Hvordan brugte fortælleren sang? Hvilken effekt havde det?
Hvad skete der, når lillebrorens tårer ramte Elisas sår og vabler?
Hvad betød det, at I fik en helende tårer med hjem til sidst?
Historiefortælling handler om at skabe følelser. Hvilken følelse var stærkest i jer under forestillingen?
2. Sammenligning af forestillingen og filmen De vilde svaner fra 2009 med scenografi af Dronning Margrethe II
HC Andersen skrev eventyret De vilde svaner i 1838, og det var et af hans første eventyr. Han skrev det ud fra et folkeeventyr, som hans farmor havde fortalt ham som barn, og så digtede han videre på det. På den måde blev det til et kunsteventyr.
Filmen er instrueret af Ghita Nørby og Peter Flinth. Ghita Nørby og Thure Lindhardt spiller med, og det gør dronning Margrethe også. Kan I finde dronningen blandt folket?
Tryk på billedet for at finde filmen på Filmstriben
Mange kunstnere har siden illustreret eventyret, og i 2009 kom filmen, De vilde svaner, med scenografi og kostumedesign af Dronning Margrethe II. Når man forvandler et eventyr til en film, fortolker og digter man videre på eventyret.
I forestillingen Brændenældernes sang oplevede I endnu en fortolkning. Kunstneren Anette Wilhjelm Jahn har også digtet om i HC Andersens eventyr.
Sammenlign filmen og forestillingen:
Er Elisa et barn eller en voksen?
Hvordan er stedmoren? Hvad gør hun?
I forestillingen bruger stedmoren en rævekam. Hvordan mon den kan se ud? Hvordan bruger hun den? Hvordan virker den?
Hvorfor tror I stedmoren er ond? Hvad er hendes problem?
Hvordan er kongen, børnenes far? Hvorfor stopper han ikke stedmoren?
Er børnenes mor med i historien? Hvordan er hun?
Græder Elisa, når kongen i det fremmede kongerige sætter hende op på sin hest?
I gamle dage på HC Andersens tid troede vi på nogle væsener, vi kaldte lamier. Ligædere. Vi forestillede os nogle nøgne kvinder med hvid hud, som kravlede og dansede rundt på de dødes grave, og som med deres lange, knoglede fingre gravede sig ned i de friske kister, hentede ligene op og åd deres kød.
Men lamier er også navnet på døvnælder, som I kan se på billedet. De ligner brændenælder, men de brænder ikke spor. HC Andersen har helt sikkert vidst., at lamier også kunne betyder døvnælder. Og derfor findes lamierne i forestillingen kun i ærkebiskoppens fantasi.
Sammenlign filmen og forestillingen fortsat:
Hvordan beskrives forholdet mellem Elisa og kongen i det fremmede kongerige? Er kongen forelsket i Elisa? Er Elisa forelsket i kongen? Er det kærlighed eller tvang?
Ærkebiskoppen ser nøgne kvinder på kirkegården. Det er ligædende lamier. Findes de i historiens virkelighed?
Er kongen i det fremmede kongerige en rar mand, man kunne have lyst til at gifte sig med? Hvordan er han fremstillet i de to versioner?
Hvorfor dømmer folket Elisa til bålet? Er kongen enig eller uenig?
Har Elisa lyst til at blive gift med kongen, da hun kommer ned fra bålet?
Hvordan slutter de to historier? Hvad er slutscenen?
Filmen kan bla ses på Filmstriben. Tryk på billedet.
3. Hvordan beskrev HC. Andersen forholdet mellem Elisa og den nye konge?
I forestillingen beskrives forholdet som et bruderov. Den fremmede konge kalder hende for at barn og røver hende mod hendes vilje. Elisa græder helt modløst. Det gør intet indtryk på kongen, for hun er så smuk, og han vil så gerne have hende. Som konge mener han, at han har ret til at vælge sig kongerigets smukkeste pige.
Men da ærkebiskoppen taler dårligt om hende, skifter han mening og vil pludselig af med hende. Han lader folket dømme hende til bålet. Og da han på bålpladsen hører, at hun i virkeligheden er en prinsesse, som bare ville redde sine brødre, så fortryder han og vil alligevel have hende til dronning.
Men Elisa står op for sig selv og siger:
“Aldrig aldrig gav jeg dig mit ja.”
“Men du sagde heller aldrig nej,” indvender kongen.
“Jeg kunne ikke tale og forklare mig, men mine tårer var også et svar,” siger Elisa.
Men hvordan beskriver HC. Andersen forholdet mellem Elisa og den fremmede konge?
Gå ned i HC Andersens originale tekst og find konkrete sætninger, der svarer på spørgsmålene:
Hvilken alder har kongen i det fremmede kongerige?
Hvad kalder han Elisa?
Har Elisa lyst til at tage at tage med ham hjem? Hvorfor tror du, hun har det sådan?
Græder Elisa, da han sætter Elisa op på hesten?
Er Elisa glad på hans slot? Hvorfor?
Er det kærlighed eller tvang, da Elisa bliver gift med kongen?
Sker der retfærdighed i forhold til børnenes far og stedmor?
Stem med kroppen
Hvordan bruger de eventyrbogen forskelligt?
Undervisningsmateriale
4. - 6. klassetrin + konfirmander
tema: manipulation og samtykke
I samarbejde med H. C. Andersen festivalen og med inspiration fra folkekirkens skoletjeneste i Syddjurs er teatret i fuld gang med at producere et elektronisk undervisningsmateriale, der retter sig mod dansk, kristendom og billedkunst, 4. - 6. klassetrin, samt konfirmander.
