Undervisningsmateriale

4. - 6. klassetrin + konfirmander

tema: manipulation og samtykke

Materialet er udarbejdet med støtte fra H. C. Andersen Festivals og med inspiration fra folkekirkens skoletjeneste i Syddjurs, og det retter sig mod dansk, kristendom og billedkunst.

I kan vælge at:

• Efterbearbejde selve teateroplevelsen.

• Sammenligne forestillingen dels med H. C. Andersens eventyr, og dels med filmen (scenografi af Dronning Margrethe II): Hvordan fremstilles forholdet mellem Elisa og den fremmede konge?

• Arbejde med symbolerne brændenælden, stemmen, tudsen og rævekammen.

• Stemme med kroppen i forhold til temaerne samtykke, manipulation og venskab.

• Sammenligne Elisas ballade med middelalderballaden Nøkken.

• Arbejde mundtligt med eventyr-analyse.

• Sammenligne med bibelsk fortælling.

• Fortolke historien i et kreativt værksted:

  • Fingerstrikke som Elisa

  • Elisas magiske eventyrbog som popup-bog

  • Tårer-maleri med vandfarver + saltvand

  • Nældebilleder lavet med brændenælder.

  • Drømmefanger, der fanger eventyrets symbolik

1. Samtale om forestillingen

• Beskriv fortællerens kostume og scenografi. Hvad gjorde det ved jeres oplevelse af historien?

• Hvad brugte fortælleren det hvide tørklæde til? Skiftede det betydning undervejs?

• Hvordan brugte hun nettet, som hang udenpå den røde kjole? Skiftede det betydning undervejs?

• Kunne I lide, at hun brugte trommen? Hvad gjorde det ved stemningen i rummet?

• Hvorfor må Elisa kun plukke de brændenælder, som vokser på kirkegårde?

• Hvorfor hedder forestillingen Brændenældernes sang?

• Beskriv eventyrbogen.

• Hvad hed det sidste eventyr i eventyrbogen?

• Hvorfor kunne brødrene kun flyve hjem en gang om året?

• Hvordan brugte fortælleren sang? Hvilken effekt havde det?

• Hvad betyder omkvædet: Åh ja åh ja åh ja, Elisa, hun strikker med hjerteblod?

• Hvad skete der, når lillebrorens tårer ramte Elisas sår og vabler?

• Hvad betød det, at I fik en helende tårer med hjem til sidst?

• Historiefortælling handler om at skabe følelser. Hvilken følelse var stærkest i jer under forestillingen?

• Beskriv Elisas karakter. Hvad er hun for en pige? Hvilke følelser har hun? Hvilke mål har hun? Hvilken slags modstand møder hun undervejs? Hvilke egenskaber hjælper hende til at overvinde modstanden?

Forestillingens farver

Da kunstneren Josephine Alicia Kirchert Tække skulle skabe kostumet og scenografien, tog hun udgangspunkt i forestillingens myte om brændenælderne.

Hun tog i skoven og blev optaget af det lila skær i brændenælder. Dels har nælderne panserdun - små hår på bladene, som indeholder en gift, der får det til at kløe og svie på menneskers hud. Og dels får nælderne et lila panserskjold, lige når de spirer frem i den stærke sol. Det er et beskyttelseslag, som forsvinder, når nælden er blevet stærk nok til at klare solen.

TAL OM kostume og scenografi

Fra kunstneren Josephine Alicia Kirchert Tækkes værksted. Billedserien her viser, hvordan kunstneren har eksperimenteret med brændenælden både som materiale og som udtryk.

Stedmorens Rævekam:

At manipulere ved at rede en andens hår - det bliver brugt i mange folkeeventyr.

I Snedronningen lader HC. Andersen Blomsterdamen rede lille Gerdas hår, så hun glemmer, at hun var rejst ud for at finde Kaj. På den måde kan hun beholde Gerda hos sig.

I forestillingen reder stedmoren kongens lange, sorte krøller:

Det prikkede i hovedbunden og summede noget så behageligt i hele kongens krop. Han gled ind i en døs og kom igen til at tro på hver af dronningens ord.

Kunstneren skabte i første omgang en rævekam, men fortælleren besluttede, at det var stærkere, hvis publikum selv forestiller sig en rævekam.

2. Sammenligning af forestillingen og filmen De vilde svaner

(Scenografi af Dronning Margrethe II)

HC Andersen skrev eventyret De vilde svaner i 1838, og det var et af hans første eventyr. Det er ikke hans originale eventyr, for han har digtet det ud fra et folkeeventyr, der kendes helt tilbage til 1100-tallet.

Måske har hans farmor fortalt ham det som barn, men han har i hvertfald læst en nedskreven version, som er indsamlet i Odense (Mathias Winter, Danske Folkeeventyr, 1823: De elleve Svaner). Han digtede videre på eventyret, og på den måde blev det til et kunsteventyr.

Mange kunstnere har siden illustreret HC. Andersens eventyr, og i 2009 kom filmen, De vilde svaner, med scenografi og kostumedesign af Dronning Margrethe II. Når man forvandler et eventyr til en film, fortolker og digter man videre på eventyret.

I forestillingen Brændenældernes sang oplevede I endnu en fortolkning. Kunstneren Anette Wilhjelm Jahn har også digtet om i HC Andersens eventyr og ført eventyret tilbage til en mundtlige tradition.

Sammenlign filmen og forestillingen:

• Er Elisa et barn eller en voksen?

• Hvordan er stedmoren? Hvad gør hun?

• I forestillingen bruger stedmoren en rævekam. Hvordan mon den kan se ud? Hvordan bruger hun den? Hvordan virker den?

• Hvorfor tror I stedmoren er ond? Hvad er hendes problem?

• Hvordan er kongen, børnenes far? Hvorfor stopper han ikke stedmoren?

• Er børnenes mor med i historien? Hvordan er hun?

• Græder Elisa, når kongen i det fremmede kongerige sætter hende op på sin hest?

• Hvordan beskrives forholdet mellem Elisa og kongen i det fremmede kongerige? Er kongen forelsket i Elisa? Er Elisa forelsket i kongen? Er det kærlighed eller tvang?

• Ærkebiskoppen ser nøgne kvinder på kirkegården. Det er ligædende lamier. Findes de i historiens virkelighed?

• Er kongen i det fremmede kongerige en rar mand, man kunne have lyst til at gifte sig med? Hvordan er han fremstillet i de to versioner?

• Hvorfor dømmer folket Elisa til bålet? Er kongen enig eller uenig?

• Har Elisa lyst til at blive gift med kongen, da hun kommer ned fra bålet?

• Hvordan slutter de to historier? Hvad er slutscenen?

HVID MAGI MED døvnælder

Længere oppe kan I læse om døvnælder, som på latin kaldes lamier - det samme ord, som betyder ligædende kvinder, der danser i ring omkring de dødes grave under fuldmånen.

I eventyret er der hvid (god) magi og sort (ond) magi. Magi handler om at at trylle noget om til noget andet. Både Elisa og stedmoren bliver kaldt for heks.

• Hvordan er stedmoren en heks?

• Hvordan er Elisa en heks?

I kan også prøve at trylle med hvid magi. Et ældgammelt trylletrick. Pluk en stor buket døvnælder, der er lige lange. Læg dem i en rundkreds på en dyb tallerken, så stilkene mødes på midten. Læg en sten midt ovenpå stilkene. Fyld tallerkenen med vand, så alle stængler kan drikke. Når I møder op i klassen i morgen, vil de have rejst sig i en smuk, rund bue. Det er ren magi!

På det sidste billede herunder har døvnælderne / lamierne rejst sig. Med lidt god vilje kunne det godt ligne, at lamierne danser i ring omkring en gravsten.

3. Hvordan beskrev HC. Andersen forholdet mellem Elisa og den nye konge?

I forestillingen beskrives forholdet som et bruderov.

Den fremmede konge kalder hende for at barn og røver hende mod hendes vilje. Elisa græder helt modløst. Det gør intet indtryk på kongen, for hun er så smuk, og han vil så gerne have hende. Som konge mener han, at han har ret til at vælge sig kongerigets smukkeste pige.

Men da ærkebiskoppen taler dårligt om hende, skifter han mening og vil pludselig af med hende. Han lader folket dømme hende til bålet. Og da han på bålpladsen hører, at hun i virkeligheden er en prinsesse, som bare ville redde sine brødre, så fortryder han og vil alligevel have hende til dronning.

Men Elisa står op for sig selv og siger:

“Aldrig aldrig gav jeg dig mit ja.”

“Men du sagde heller aldrig nej,” indvender kongen.

“Jeg kunne ikke tale og forklare mig, men mine tårer var også et svar,” siger Elisa.

Hvordan beskriver HC. Andersen forholdet mellem Elisa og den fremmede konge?

Gå ned i HC Andersens originale tekst og find konkrete sætninger, der svarer på spørgsmålene:

• Hvilken alder har kongen i det fremmede kongerige?

• Hvad kalder han Elisa?

• Har Elisa lyst til at tage med ham hjem? Hvorfor tror du, hun har det sådan?

• Græder Elisa, da han sætter Elisa op på hesten?

• Er Elisa glad på hans slot? Hvorfor?

• Er det kærlighed eller tvang, da Elisa bliver gift med kongen? Hvad vil Elisa selv?

• Sker der retfærdighed i forhold til børnenes far og stedmor?

4. Stem med kroppen

Vælg 2 svar-stationer i klassen:

Enig / Uenig

Eleverne stiller sig ved en af svarstationerne. Stop op undervejs og snak om, hvorfor de har stillet sig der.

A. Manipulation:

Enig / Uenig

• Prinserne bliver forhekset

• Stedmoren er sød

• Stedmoren manipulerer kongen med sin rævekam

• Elisa elsker at bo ude i skoven

• Elisa elsker sine brødre

• Elisa græder på hesten, fordi hun er forelsket

• Elisa græder på hesten, fordi hun er bange

• Elisa græder på hesten, fordi hun ikke kan frelse brødrene

• Stedmoren er jaloux på kongens første kone

• Stedmoren er jaloux på børnene

• Når man er jaloux, kan man ikke gøre for, hvordan man handler

• Det er synd for stedmoren

• Det er synd for kongen

• Kongen skulle have passet på sine børn

• Manipulation kan føles som ondskab

• Elisa kæmper imod stedmorens manipulation

• Elisa er svag

• Elisa er stærk

• Elisa reder familien.

• Elisa reder sig selv ved ikke at blive som stedmoren.

B. Samtykke:

Enig / Uenig

• Elisa giver brødrene sit samtykke, når hun svarer: “Ja! tag mig med, tag mig med!”

• Kongen kan ikke vide, Elisa ikke vil giftes

• Alle kvinder vil giftes med en konge, så kongen behøver ikke at spørge Elisa

• Kongen røver Elisa. Det er et bruderov

• Elisa vil gerne med kongen, hun vil bare hellere strikke panserskjorterne færdig først

• Elisa vælger selv at være stum. Det er hendes egen skyld, hun ikke siger fra

• Det er Elisas egen skyld, hun kunne bare være stukket af.

• Jeg ville gerne giftes med en partner, der for et øjeblik siden ville brænde mig på bålet

• Jeg ville gerne giftes med en partner, som ikke lagde mærke til, at jeg græd

• Elisas tårer er også et nej

Ordet samtykke er gammelt.

Tykke betyder at mene.

Samtykke er altså at mene det samme som en anden. At den ene ikke har magt over den anden, men at to mennesker er enige om at gøre noget sammen.

• Samtykke handler om at tygge det samme mad

• Samtykke handler om, at to mennesker er lige tykke

C. Venskab:

Hvad er en god ven? Hvad er rart i et venskab?

Stem med kroppen: Enig / Uenig

• En god bestemmer din musiksmag

• En god ven bestemmer, hvem du må være sammen med

• En god ven får dig til at føle dig god nok

• En god ven tager billeder, når du siger nej

• En god ven forsøger hele tiden at lave dig om

• En god ven ignorerer dig den ene dag og er sød den næste

• En god ven må gerne nedgøre dig foran andre

• En god ven kontrollerer, hvem du ses med, for kontrol er kærlighed

• En god ven er kun sød, når I er alene

• En god ven presser dig, når du har sagt nej

• En god ven kan mærke dig

• En god ven gør dig hele tiden i tvivl

• En god ven siger aldrig nej (har ingen grænser)

• En god ven bliver glad, når du er glad

• En god ven vil have noget fra dig

• En god ven får dig til at have det rart i maven

GRADBØJ manipulation:

Når vi taler sammen, kan tingene siges på mange måder. Her bliver start-sætningen gradvis mere insisterende:: “Vil du have et æble?” → “Du ved jo godt, æbler er sunde, værsgo´!” →l “Spis så det æble!”

1. I forestillingen svarer Elisa, “Ja, tag mig med! Tag mig med!” da den ældste bror fortæller, at de allerede i morgen bliver nødt til at flyve tilbage. Han spørger: “Har du mod på at følge med?” Prøv at gør sætningen mere manipulerende.

2. Da den unge konge i forestillingen finder Elisa ude i klippehulen, siger han: “Følg med mig! DU skal være min dronning!” Prøv at gøre sætningen gradvis mindre manipulerende.

dramaøvelse: Er det manipulation?

5. Forestillingens ballade om bruderovet

Forestillingen sluttede med, at I sang med på en balladesang. På den måde var I selv med til at fortælle Elisas historie.

Ballade-kædedanse kendes tilbage fra middelalderen, og man dansede dem ofte i kirkerne. Når folk deltog i balladerne, deltog de i hovedpersonens historie. De oplevede historien og følelserne med egen krop. Og de lærte om forskellen på godt og ondt, rigtigt og forkert. Balladerne ville - ligesom folkeeventyrene - advare folk om fare og hvad, de skulle passe på.

Balladen om Elisa er nyskrevet til forestillingen. Når I har læst eller sunget den, kan I bagefter sammenligne den med middelalderballaden Nøkken, som den synges af middelaldergruppen Virelai. Fortælleren Anette Jahn har valgt at bruge samme melodi, fordi begge ballader handler om et bruderov.

Balladen om Elisa

Tekst: Maja Bülow og Anette Wilhjelm Jahn, 2026.

Mel: Middelalderballaden Nøkken

 1. De nælder, de vokser ved dødes fred

af vores tårer og kærlighed.

Åh ja, åh ja, åh ja, Elisa hun strikker med hjerteblod

2. Da kongen, han rider i grønnen lund,

han røver Elisa fra grottens bund.

3. ”Ja vel er hun stum, men smuk ser hun ud.

Den skovpige ta´r jeg til kongebrud!”

4. ”Men føj! hun strikker jo natten lang

på hekseskjorter af nældegarn”

5. Nu folket bli´r bange og råber op:

”Den unge heks skal på bålets top!”

6. Mens flammerne slikker om hendes fod,

Elisa, hun strikker med hjerteblod

7. Se! elleve svaner i samlet ring,

de vælter kongen med stærke sving. 

Spørgmål til NØKKEN:

Vil kongedatteren gerne selv med Nøkken? Giver hun ham sit samtykke? Bliver hun lokket under falske forudsætninger?Gaslighter Nøkken hende? Hvad taler for og imod i teksten? Hvad sker der med hende, når hun skal flytte ned i hans underverden? Hvordan ender historien for Nøkken? Og for kongedatteren? Hvad vil balladen fortælle os?

Da jomfruen kommer ud på havet med Nøkken, og han trækker hende ned under vandet, hvor hun ikke kan trække vejret, så synges der:

Jomfruen sang så blide, hun måtte fra Nøkken glide.

Jomfruen sang med harme, sig selv ud af Nøkkens arme.

Hvorfor tror I ikke, det er nok for jomfruen at synge blidt?

Sammenlign de to ballader

De handler begge om et bruderov. Ender de to historier godt for overgrebsmanden? Ender de to historier godt for pigen / den unge kvinde? Hvem bestemmer først og sidst i historierne? Hvordan er historierne forskellige?

6. Brændenælder

Hvor mange i klassen kan genkende sig fornemmelsen af at træde i brændenælder?

Brændenælden har et brændende ry. Dens blade er grønne med et lilla skær, og så er de hjerteformede med takker. Bladenes små fimrehår falder nemt af ved berøring og er så skarpe, at de trænger ind i vores hud og tømmer sin gift ud.

Ligesom Elisa oplevede det, giver det kløe og svie, huden bliver rød, og hvide blærer vokser frem og kan begynde at væske.

Elisa var jo vokset op på et beskyttet slot, og hun vidste tilsyneladende ikke, at hun kunne lindre sine vabler med spyt, saften fra mælkebøtter eller saften fra stænglen på brændenælden. Men så var det godt, at lillebroren græd sine tårer.

Ordsprog om nælder

At gøre i nælderne betyder at gøre noget umoralsk. Og at det kommer tilbage til én som en straf.

• Hvordan gør Elisas stedmor i nælderne?

At gribe fat ved nældens rod betyder at gribe fat om det egentlige problem og gøre noget ved det. Og det kræver stort mod.

• Hvordan griber Elisa fat om nældens rod, altså familiens problem?

  
  
  
  

Smag på eventyret: Lav nælde-pesto

De giftige panserdun (fimrehår) kan også ses som en slags panserskjorte, som beskytter brændenælderne mod at blive spist. De har udviklet det skjold, fordi de smager så godt og er så sunde for os mennesker.

I kan bruge dem i den lækreste pesto. Lige til at smøre på brød eller knækbrød. Eller rulles ind i en madpandekage.

I kan sanke fra april til november.

• I skal sanke to skåle fulde. Pluk kun toppene af nælderne, de smager bedst og har mest næring. Husk handsker og saks.

• Læg dem i en pose og sæt jer på den. Så brænder de ikke så meget mere.

• I blender dem sammen med: Olivenolie, 2 fed hakket hvidløg, en tsk salt, godt med pebber, evt. en en tør ost.

• Drik frisk brændenælde-te til. I hælder blot kogende vand over lidt blade og lader det trække i 5 minutter. Virker mod sort magi!

Brændenælden som symbol på Elisas kamp

Brændenælden kan også ses som et billede på Elisas kamp for at overleve.

Hvordan bliver Elisa udsat for gift i historien?

• Fra stedmoren?

• Faren?

• Den fremmede konge?

• Jægerne?

• Ærkebiskoppen?

• Folket?

7. Eventyr-analyse

Alle eventyr er bygget sådan op:

1. Der var engang, hvor alt var godt.

2. MEN så sker der noget ondt. Hovedpersonen kommer ud for udfordringer. Spændingen skabes, fordi læserne eller lytterne hele tiden overvejer: Løser hun det eller løser hun det ikke? Kommer hun til at klare sig?

3. Lige før slutningen forvandles noget. Det er eventyrets dramatiske højdepunkt, hvor hovedpersonen er lige ved at gå under, håbet er ude, men så sker der noget, som gør, at hun klarer sig alligevel. Hun finder sine overlevelseskræfter og handler. Det gode vinder over det onde. De onde mennesker får deres retfærdige straf. Og de gode mennesker lever lykkeligt til deres dages ende.

8. Har vi mennesker også gift og modgift i os?

find modgiften i den her historie:

Jonas og Carlos er bedste venner, men en aften inviterer Jonas ikke Carlos med til filmaften. Det føles som gift for Carlos. Han bliver rigtig ked af det og i tvivl om deres venskab.

Hvis vi nu siger, at Jonas havde giften i sig til at gøre Carlos ked af det, hvad kunne modgiften så være? Ville det virke, hvis Jonas sagde:

• “Det var bare for sjov, Carlos.”

• “Hold op, hvor er du overfølsom, Carlos.”

• “Vi kan jo ikke være sammen altid, vel?”

• “Det var ikke mig, det var de andre, som ikke gad have dig med.”

• “De andre var faktisk dødssyge at være sammen med, bare så du ved det.”

• “Skal vi to se en film i aften?” 

Hvad kan Jonas sige eller gøre for at gøre det godt igen?

Lav en mundtlig fortælling om gift og modgift mellem:

• To venner

• En voksen og et barn

9. Idébank til kreativt værksted

1. Prøv at fingerhækle ligesom Elisa.

2. Skab Elisa og brødrenes magiske eventyrbog som en popup-bog.

3. Mal tårer-malerier med vandfarver + saltvand (saltvandet får det til at krystallisere fint)

4. Tryk nældebilleder lavet med brændenælder, hvor bladene både kan være positiver og negativer.

5. Drømmefanger, der samler symbolikken i både De vilde svaner og Brændenældernes sang:

   Ringen symboliserer sammenholdet mellem Elisa og brødrene.

   Det grove net i ringen symboliserer tre ting. Både det net, som brødrene bærer Elisa over havet i (flettet af den smidige pilebark og de seje siv). Og de grove panserskjorter af nældegarn, som Elisa fingerstrikker til brødrene. Samt de følelsesmæssige bånd mellem Elisa og brødrene - de er uløseligt forbundne på kryds og tværs.

   Den tåreformede krystal i midten symboliserer lillebrorens helende tårer, mens dunene symboliserer svanerne. Drømmefangeren i sig selv symboliserer Elisas ønsker om at få besøg af sin hjælpende og kærlige mor i drømme.

10. Kristendom og konfirmander

• Elisa som frelserskikkelse: Hun vil ofre sig selv for at frelse sine brødre. Navnet betyder på hæbraisk: Den, der ærer gud. Tal om eventyret som en religiøs udviklingshistorie og som en parallel til Jesus lidelseshistorie.

• HC Andersens forhold til troen: Han lader ærkebiskoppen repræsentere den institutionaliserede religiøsitet, mens Elisa viser os den inderliggjorte tro, hvor hun har kontakt med naturen.

  Citat fra HC. Andersens version: “Da syntes hun, at trægrenene oven over hende gik til side og vor herre med milde øjne så ned på hende, og små engle tittede frem over hans hoved og under hans arme.”

• Undervisningsmaterialets temaer om samtykke, manipulation og venskab hører også ind under faget kristendom.

• Etik: Lav en fiktiv domstol med anklager og forsvarer, hvor faren, stedmoren, den unge konge og Elisa skal i retten og dømmes. Klassen er nævninge. Tal evt. om DR-serien Folkedomstolen.

• Sammenlign med bibelhistorier i forhold til:

  Søskende-kærlighed: Kain og Abel. Josef og hans brødre. Jacob og Esau.

  Manipulation: Slangen i syndefaldet. Josef og brødrene. Jacob og Essau.

  At bryde tavsheden: Ester.

  Stedmor: Hagar og Ismael.

• Drømmefangeren ovenfor er nem at lave og oplagt at bruge til en samtale om symboler.

• Tårer-malerierne ovenfor kræver heller ikke forkundskaber at sætte i gang og kan bruges til en samtale om helende tårer og kulturelle forestillinger omkring gråd og sorg.

• Sammenlign med nordisk mytologi: Loke, der låner falkeham. Iduns æbler.

Kontakt os og få mere information