`

Lav jeres eget eventyrværksted

Workshopforløb over to kursusdage, der involverer jeres kolleger.

I vælger jer på forhånd et eventyr, som I vil arbejde med. I skal slet ikke kunne fortælle det inden kurset. På workshoppen laver vi fortælleøvelser, hvor I øver jer i at fortælle det, og vi udvikler sammen idéer til, hvordan I kan bygge et eventyrværksted op i hvert sit børnehus. Og hvor I også involverer jeres kolleger.

På workshopdag 1 oplever I Anette fortælle for 20 inviterede børn, og ser i praksis, hvordan hun involverer børnene undervejs. Der er fx tre uger imellem de to workshopdage, og her skaber I jeres egne eventyrværksteder med kolleger og børn. Hvordan kan eventyret smages, lugtes, høres, føles og ses? Hvordan kan eventyret tages udenfor på legepladsen, med på tur, hvordan kan I bage noget, lege noget i rytmik, synge sange om eventyret, forme noget fra eventyret i billedkunst osv. osv. Der tages billeder og samles materiale, som medbringes på workshopdag 2.

På workshopdag 2 præsenterer I jeres eventyrværksted, og vi deler erfaringer og inspiration. Og vi laver fortælleøvelser, som holder gang i de kreative kræfter.

Lavet for bla. paraplyorganisationen Børneringen, for hver af de 10 kommuner i Kulturregion Fyn, Roskilde, Lolland-Falster, Odense, Svendborg og Ringe kommuner.


Supplement til workshop

I bogen “Eventyrværksted” kan du læse meget mere. Du kan bla. finde inspiration fra nogle af de mange pædagoger og lærere, som har deltaget på Anette Jahns kurser, og som generøst deler ud af deres konkrete praksiserfaringer.