`
 
eventyrvaerksted-book-hard-cover.jpg

Bogen ”Eventyrværksted”

Bogen, som udkom i 2018, kan inspirere dig til at komme i gang med at fortælle mere for børn. Måske fortæller du allerede og har brug for noget ny input. Og måske er du helt nybegynder og leder efter hjælp til at slippe bogen og komme i gang med at fortælle frit.

Bogen er udgivet på Dansk pædagogisk forum og er derfor målrettet pædagoger, men alle fortælleøvelser og fortælletips kan lige så godt bruges af andre faggrupper eller af private, som gerne vil fortælle.

Bogen koster 248 kr. og bestilles ved forlaget her:

 
 
 
 

Om forfatteren

Anette Wilhjelm Jahn turnerer land og rige rundt som historiefortæller i Måle Fortælleteater, og bogen trækker i høj grad på hendes mangeårige erfaring med at fortælle for og sammen med børn.

Hun er tidligere danmarksmester i historiefortælling, og netop hendes stærke og levende evne til at formidle og inspirere andre til at prøve kræfter med fortællingen gør, at hun er en af de mest efterspurgte undervisere i mundtlig historiefortælling.

Læs artikel i bladet Skolestart om mundtlig historiefortælling som pædagogisk værktøj fra 2019. (I bogen kan du læse meget mere om emnet)

Klik på billederne for at se dem i stor størrelse


Pressen skrev…

5 STJERNER I PÆDAGOGEN.DK
Hvis man ønsker at bruge fortælling i sin pædagogiske praksis, kan man begynde her. Fagligheden er høj, og man bliver guidet grundigt igennem. Der er rigtigt mange praksisfortællinger fra den pædagogiske virkelighed, og Eventyrværksted giver ideer i alle afskygninger.
— Pædagogen.dk
Det er en utrolig flot, fantastisk og lærerig bog, som jeg på det varmeste kan anbefale, at man bruger, når der skal arbejdes med eventyr i børnehaveklassen.
— Annie Thousig Møller, Bladet Skolestart
FEM EVENTYRFRØER PÅ DANMARKSBLOGGEN
En ren hands-on guldgrube for alle pædagoger og andre, der skal fortælle for børn.
— Danmarksbloggen
I denne inspirerende værkstedsbog, som er let at gå til, viser forfatteren med smittende engagement, hvordan pædagogen med udgangspunkt i sin umiddelbare lyst kan arbejde både fagligt og fornøjeligt. Forfatteren formidler egne erfaringer og inddrager en skatkiste af lærdom fra dygtige og kreative pædagoger, som har deltaget på hendes workshops gennem årene. Man føres ind i det magiske fortællerum, hvor glæden og nærværet mellem børn og voksne er i højsædet, og hvor børn og voksne lærer noget om verden, sig selv og hinanden.
Jeg ønsker, at Eventyrværksted når ud til mange børn og deres voksne i vuggestuer, børnehaver og skoler. Det fortjener de.
— Lene Brok, cand.psyk. og forfatter til adskillige fagbøger om fortælling

IMG_6793 Tiny.jpg

Tak til de mange bidragsydere

Som du kan læse i anmeldelserne ovenfor, er bogen fyldt med praksiserfaringer fra pædagoger og lærere, som har deltaget i mine fortælle workshops rundt omkring i landet gennem årene.

De har generøst ladet mig bringe deres fotos og beskrivelser af fortælleforløb - som inspiration til dig.

Her fortæller Lotte Perregaard fra Eventyrhuset om det eventyrværksted, hun byggede op ud fra eventyret om Ulven og de tre grise.


PR-materiale

Ønsker du at bruge billeder fra bogen i forbindelse med omtale af bogen, kan du hente foto-materiale her.