Trillende Valmueblomst - et ukrainsk folkeeventyr

Undervisningsmateriale til eleverne

En FORTÆLLING OM folkeligt oprør mod overmagten

Sammen med din klasse har du oplevet Måle Fortælleteaters forestilling Trillende Valmueblomst - Et ukrainsk folkeeventyr. Forestillingen bygger på det mest kendte folkeeventyr i Ukraine, Kotyhoroshko.

Et resume:

Det handler om en stor drage, der er optaget af at blive forgudet og beundret, og som drømmer om at få magt over andre. Pigen Olenka bliver dragens tjenerinde, hendes fem brødre forsøger at befri hende, men ender nede i dragens fangehul, og Olenka holder dem i live med sine tårer og sine ukrainske folkesange. Til sidst kommer Trillende Valmueblomst. Mens Olenka synger bag dragen og forvirrer ham, slår Trillende Valmueblomst dragen ihjel. Og til sidst bliver dragen smidt over den mur, som Trillende Valmueblomst bygger - og han er ude af både denne historie og af verdenshistorien. Og alle bliver igen befriet.

Et folks fortællinger bærer på folkesjælen

Indtil anden verdenskrig lod russerne frit ukrainerne fortælle deres gamle folkeeventyr. Russerne tænkte:

1. Mundtlige eventyr var den laveste form for litteratur

2. Mundtlige fortællinger var harmløse og uden betydning.

3. Når ukrainerne dyrkede deres gamle fortællinger var det fordi de var laverestående.

Men efter anden verdenskrig blev russerne klar over, at ukrainerne i al hemmelighed dyrkede deres oprør gennem den mundtlige fortælletradition. Derfor indsamlede russiske folklorister de mundtlige folkeeventyr rundt omkring i landet. Herefter rensede russerne eventyrerne for alle elementer, der enten var:

1. Kristne

2. Typisk ukrainske

3. Som kunne opildne til nationalt oprør.

Derefter genudgav russerne eventyrene i smukke bogudgaver og fortalte ukrainerne, at her var deres traditionelle fortællinger.

Når man fratager et folk deres fortællinger, vasker dem og indfarver dem på ny for herefter at bilde folket ind, at her er deres ægte folkekultur – så er der tale om kulturel imperialisme.

Så knuser man folkets kulturelle identitet og selvforståelse.

Så skader man et folk langt ind i knoglerne.

Kunstnerisk nyfortolkning

Forestillingen er skrevet ud fra Ukraines mest kendte folkeeventyr: Kotyhoroshko. Det er gendigtet af Anette Wilhjelm Jahn, som også performerede fortællingen for jer. Hun har som dansk forfatter tilladt sig frit at gendigte det. Ikke for at vaske det rent og gentage den kulturelle imperialisme, men for at lade eventyret blive en direkte politisk kommentar til krigen.

Spørgsmål:

1. Synes I, at en dansk forfatter må tage et ukrainsk folkeeventyr og gendigte det?

2. Hvad taler for og hvad taler imod?

 Valmuen

Kotyhoroshko betyder noget i retning af Trillende Ært. I det oprindelige eventyr er det en lille, grøn ært, som kommer trillende hen til Olenkas mor, og som bliver til en stor og stærk, ung mand, der bekæmper dragen. I forestillingens version er det i stedet for en valmueblomst, fordi valmuen er blevet et politisk symbol i Ukraine, og fordi valmuen i over 100 år her i Vesten er blevet brugt som symbol på verdensfreden.

Valmueemblemet opstod efter første verdenskrig. Den 11. november blev den officielle mindedag, hvor de allierede bar valmuen for at ære de faldne og vise håb om verdensfred. Valmuen blev valgt, fordi den havde bragt soldaterne håb, når den på de ødelagte slagmarker frit voksede frem alle vegne. Den 11. november er stadig officiel mindedag i England og i Commenwealth landene, og i dag bæres valmuen også til ære for de faldne i anden verdenskrig. Dagen kaldes ligefrem Poppy Day, Valmue-dagen.

I Rusland er den 9. maj deres nationale mindedag, Sejrsdagen, hvor de fejrer afslutningen på anden verdenskrig, som de kalder for Den Store Fædrelandskrig. I militærparader i mange byer fremviser det russiske militær sit imponerende isenkram, og på Den Røde Plads i Moskva holder Putin tale og besynger Ruslands sejr over nazisterne.

Mens man i Rusland fejrer sejren den 9. maj, markeres dagen i Ukraine som en national sørgedag. Ukraine var nemlig et af de lande, hvor anden verdenskrig hærgede mest, og i Ukraine opfatter man det som en hån, at Rusland fejrer så megen død og ødelæggelse. Så længe Ukraine var under Sovjetstyret, var de tvunget til at fejre dagen med russerne. Men da Sovjetunionen i 1991 blev opløst og Ukraine blev en uafhængig stat, blev den 9. maj dagen, hvor ukrainerne bar valmuen på brystet med inskriptionen: ”Aldrig igen!” Aldrig mere skulle krig, undertrykkelse og ødelæggelse gentage sig.

Valmuen blev på den måde et tegn på respekt for alle de faldne under anden verdenskrig.

 valmuen: Et symbol på verdensfreden

Valmuens røde blomsterblade symboliserer blodet, og den sorte blomst i midten er kuglehullet, siger man. De røde og sorte farver kendes også fra den ukrainske modstandsbevægelses sort/røde flag, for når man udgyder rødt blod hen over Ukraines gule og blå flag, får man farverne rød og sort. Modstandsbevægelsen signalerede dermed, at friheden måtte koste blod.

Hertil kommer, at der overalt i Ukraine vokser røde valmuer på markerne, og man broderer ofte valmueblomster på skjorter og duge og bruger dem som pynt i hårbånd. Og en af Ukraines nationale kager er valmuekagen med masser af birkesfrø.

Derfor er det i eventyret nu en rød valmue, som kommer trillende hen til Olenkas mor, og som bliver til Kotyhoroshko - Helten der kæmper for verdensfreden.

 Spørgsmål:

1. Synes I, at en dansk forfatter må ændre i et andet folks eventyr - her gøre en ært til en valmueblomst?

2. Hvad taler for og hvad taler imod?

Olenkas sølvkors

Olenka bærer på et lille sølvkors, som hun må skjule for dragen. Det symboliserer religion i Ukraine, som generelt er blevet undertrykt af det kommunistiske styre. Der er protestantiske, jødiske og muslimske mindretal, men størstedelen af Ukraine tilhører den ortodokse kirke, der har været styret fra Moskva. I 2018 løsrev den ukrainske kirke sig fra den russiske ortodokse kirke.

For at markere, at ukrainerne gerne vil tilhøre den vestlige og ikke den østlige kirke, er flere og flere gået over til at fejre jul i december, ligesom den romerske katolske kirke, i stedet for at fejre Sankt Nicolaus den 6. januar. I kan måske forestille jer, hvor mærkeligt, det ville føles, hvis vi i Danmark pludselig besluttede at flytte vores største højtid en måned tilbage, og I ikke længere måtte få julegaver juleaften.

Dragens mur

Eventyret Kotyhoroshko er knyttet til sagnet om Dragens mur. Syd for Ukraines hovedstad løber nemlig en 1000 kilometer lang jordvold, der slanger sig gennem landskabet. Den kaldes Dragens mur. Nogle forskere mener, den er bygget for omkring 1000 år siden, mens andre vurderer, den er naturgiven. Et af murens sagn fortæller, at det var eventyrets helt, Kotyhoroshko, som byggede muren og smed dragen over på den anden side. Præcis som det sker i eventyret.

Kotyhoroshko-eventyret og Ukraine-krigen

Den 13. marts 2022, under den russiske invasion i Ukraine, kørte russiske tanks mod Dragens mur nær Belogorodka. De ville køre over muren og fortsætte deres invasion ind imod Kyiv, men selvom deres tanks var moderne og stærke, kunne de ikke komme over muren noget sted. De måtte opgive.

Da sendte ukrainerne taknemmelige tanker til Kotyhoroshko og sagde til hinanden, at det var godt, at Kotyhoroshko byggede muren dengang. De morede sig over, at dragen stadig ikke kunne komme over.

Naturligvis er der ingen i Ukraine, der for alvor tror på Kotyhoroshko. Man betragter historien som et sagn. Man ved også, at eventyret er langt ældre end det nuværende russiske styre, og at dragen er ældre end Putin. Ikke desto mindre kan dragen i dag fortolkes som et billede på fjenden. Man kan tale om en mytisk personificering af Putin. Ligesom Kotyhoroshko og Olenka kan ses som to modige frihedskæmpere.

Og på den måde kan gamle folkeeventyr – som russerne førhen betragtede som ufarlige og latterlige – i dag bruges til at forstå sit land og sin verden. I den aktuelle situation kan eventyret Kotyhoroshko / Trillende Valmueblomst bruges til at styrke Ukraines kulturelle, nationale identitet. Og eventyret kan give resten af verden, også Danmark, håb om fred.

Slava Ukraini!

Spørgsmål:

1. Hvordan bruger ukrainerne det gamle eventyr til at forstå krigen?

2. Hvordan kan eventyret styrke håbet om sejr og fred i Ukraine?

3. Hvis Ukraine skulle tabe krigen til Rusland og blive besat igen, tror I så, at russerne vil tilladeeventyret vil være tilladt? Hvorfor?

Kreativ opgave om kulturel identitet: Lav jeres eget emblem

I Ukraine bærer de en valmueblomst på brystet. Den udtrykker deres nationale identitet.

Hvis I skulle skabe jeres eget emblem, hvordan kunne det så se ud?

Først vælger I, hvilken identitet, klassen vil udtrykke: Jeres land/by/bydel/skole/klasse?

Herefter brainstormer I på tavlen: Hvad er særligt for vores land/by/bydel/skole/klasse?

Hvordan kunne noget af det udtrykkes symbolsk? Kom med eksempler.

Nu skal hver enkelt skabe sit badge. I har fået en pose med hjem efter forestillingen, hvor der ligger et badge til hver elev.

1.     I kan enten tegne på jeres badge. Hvis I vælger det, så tegn først på et stykke papir, hvor I tegner formen af en lille cirkel (tegn efter et lille glas). Hvis I tegner med permanent markers, kan I med sprit viske det ud og starte forfra.

2.     Eller I kan vælge at samle materialer, som I lime på med limpistol.

Dogme 1: Man skal næsten ikke kunne se den hvide badge.

Dogme 2: Alle materialer skal klippes i stykker. Bruger I en legomand, skal han knækkes over. Bruger I en plastikblomst, skal den brækkes i stykker. Så I skal lede efter former og ikke efter noget, der allerede har en betydning.

Når alle er færdige, stiller I jer op i en cirkel. På skift præsenterer I kort, hvorfor I har valgt at udtrykke jer sådan med farver, materialer og udtryk.

Kontakt os og få mere information