Her fra Huskunstnerprojekt på Sønderborg Bibliotek.

Huskunstnerordningen

Er du i gang med at skabe et huskunstnerprojekt og overvejer om du kan bruge Anette Jahn, så kontakt os, så vi kan snakke mulighederne igennem.

Vi er gerne med helt fra ideudviklingsstadiet.

Anette Jahn har deltaget i flere huskunstnerprojekter, to af dem har Måle Fortælleteater stået for.

 

 

# SkarpSans, for 6. klassetrin i Svendborg 2009.

# Børnekulturfestivalen Mystik på Hvidkilde Gods, for 4. Klassetrin i Svendborg 2010.

# Børn møder Marsk Stig, 5. klassetrin, Måle Fortælleteaters eget projekt i 2010.

# Børn mødes i oldtiden, 4. Klassetrin, Måle Fortælleteaters eget projekt i 2011.

# Det eventyrlige – Et citaslow projekt i 7 børnehaver i Svendborg 2012.

# Minikulturel rygsæk, for 6. klassetrin på Fattiggården i Svendborg, 2012.

# Bæster og fabeldyr, for børnehaver og indskoling, Sønderborg bibliotek, 2013.

Anette Jahn siger om at være huskunstner:

”Mine huskunstnerprojekter tager altid udgangspunkt i en fortælling. Og derefter folder børnene, deres voksne og jeg i fællesskab fortællingens univers ud. Jeg ser det som en udvidelse af min publikumskontakt, og det beriger i høj grad mit arbejde at lege mig ind i mine fortællinger sammen med børn og deres fantasi. Ligesom jeg bliver meget inspireret af få lov til at samarbejde med andre kunstarter”.

 

Anne Bertram, Børnekulturkoordinator, Svendborg Kommune:

”Jeg har haft glæden af at samarbejde med fortæller Anette Jahn i forbindelse med forskellige huskunstnerprojekter i Svendborg Kommune: Projekt SkarpSans i 2009 og Børnekulturfestivalen Mystik på Hvidkilde i 2010.

Anette Jahn deltog som én af seks kunstnere i projektet, hvor hun havde som opgave at stå for workshops i fortællingens kunst og i samarbejde med de andre kunstnere. Anette Jahn er altid meget konstruktiv, idérig og fleksibel. Hun er en meget givende og positiv samarbejdspartner, som er nysgerrig og ser muligheder - frem for begrænsninger - i mødet med noget nyt. 

Anette Jahn fanger i den grad både børn, unge og voksne - med sit talent og sit væsen. Jeg kan kun anbefale Anette Jahn på det varmeste!”.

Billeserie om huskunsterprojekt på Fattiggården 2012

6. klassere på Fattiggården, Forsorgsmuseet 2012. Efter at have lyttet til fortællingen ”Torben fra Thurø” har de hver fået et kostume, en museumsgenstand og et skæbnekort udleveret. De er nu en beboer fra Fattiggården år 1900 og skal digte sig frem til karakterens skammelige hemmelighed. Fagfotografen.dk
Inspirationen for både elever, lærere og historiefortæller kommer af museets autentiske rammer og engagerede personale. Fagfotografen.dk
Vi slutter af i gården med fælles fattiglems-dans og sang. Og så tænker vi et øjeblik på, at det i år 1900 var forbudt at synge på Fattiggården… Fagfotografen.dk

 

Sarah Smed Vestergaard, museumsinspektør Fattiggården i Svendborg, 2013:

"Anette evnede med sine fortællinger at gøre historien levende på Forsorgsmuseet. Det var en unik gave for både museet og de besøgende børn at få lov til at komme med på en indlevende tidsrejse med "Torben fra Thurø", som med Anettes fortælling nærmest kunne mærkes og lugtes". Afstanden i historisk tid blev med et ophævet, og museets autentiske rammer vibrerede med ét atter af de utallige tankevækkende skæbnefortællinger."

 

Grete Rod Jørgensen, historie og dansklærer på Ørkildskolen i Svendborg, 2013:

”Anette formåede at tryllebinde en hel 6. klasse på 24 elever med en magisk fortælling. Anette er en fantastisk fortæller, og eleverne var fascinerede af hende måde at bruge fortællekunstens virkemidler på.  Historien var dragende og uhyggelig, og de slugte alt, hvad Annette fortalte.  Det blev en uforglemmelig oplevelse for både børn og voksne, og den levende fortælling kan virkelig anbefales som et kærkomment supplement til bogen såvel som til interaktive undervisningsmidler”.