
Skibsdrengens fortælling - frit genfortalt efter Karen Blixen
Program med to fortællinger fra Vintereventyr. Det mere litterære publikum vil opleve fortællingerne på en ny måde og måske opleve nye sider i historierne. Det mindre litterære publikum plejer at fortælle, at de bliver så glædeligt overraskede over hendes fortællinger, at får lyst til at gå hjem og læse hende.
Mulighed for efterfølgende foredrag.

Tre fortællinger om sælsomme kvinder fra det Nordatlantiske område, der hver i sær mødes af hårde udfordringer og svigt, men alle tre finder deres egen vej til overlevelse. Sedna bliver bortgiftet til en forklædt, sort kæmperavn, og da hendes far frygter for sit eget liv, kaster han hende over bord og slår hendes frosne fingre i stykker, så hun går under og daler ned i det iskolde polarvand. Hendes smerte er så stærk, at hendes fingrespidser forvandler sig til livfulde havdyr.
Mulighed for efterfølgende foredrag.

Flammen - Musikfortælling efter Selma Lagerlöf
Lagerløfs vidunderlige fortælling om den grove, blodtørstige kriger, der er optaget af at bjerge fjenders rigdomme og skatte hjem, så alle kan beundre ham. Og om hvordan han bliver forvandlet, fordi han opdager, der er noget, der er større end ham selv og de andres beundring.
Hidtil opført I 32 kirker og foreninger. Mulighed for efterfølgende foredrag.

Legenden om Juleroserne – Musikfortælling efter Selma Lagerlöf
Den fantastiske røverfortælling om juleunderet. Koncertprogram for fløjte og guitar med musikfortælling i sidste halvdel. Musik af Astor Piazzolla, Daniel Fortea, Mauro Guiliani, Ole Buch, Thomas Clausen og J.S. Bach. Kan for samme pris udvides med efterfølgende foredrag/samtale i sognegården omkring fortællingen, Selma Lagerlöf og vores musikvalg.

Smukke og rørende historier om rosen. Mulighed for efterfølgende foredrag og samtale omkring rosen som kulturelt symbol. Hvad symboliserer rosen i vores egen private livshistorie, og hvilke betydninger tillægger vi den kulturelt?
Hvad betyder det, når vi giver en buket roser, eller når vi roser hinanden? Og hvor finder vi rosen i børnesange, højskolesange og salmer?