Prinsessen og skrubtudsen - 3-7 år.

Forestilling, workshop og undervisningsmateriale

Den dag i slottets park, da krystalbolden hoppede fra prinsessen og sprang ned i brønden: Hvem sad så på kanten af brønden og kiggede på hende med sine store, våde, rullende øjne? Svampede hængevorter over hele kroppen? Og en bred, ækel mund, der pludselig sagde: ”Skal vi to være venner?”.

Forestillingen bygger på et af de mest udbredte folkeeventyr i verden: Eventyret om pigen, der kysser tudsen til den bliver en prins.

Handler om venskab, rummelighed og inklusion. At venskab gør selv den grimmeste skrubtudse til en smuk prins. Både morsom, sanselig og rørende og benytter sig af co-creation ved at inddrage børnene undervejs.

I undervisningsmaterialet får pædagoger og lærere inspiration til hvordan de kan efterbearbejde teateroplevelsen kreativt med børnene. Udarbejdet i samarbejde med H. C. Andersen festivalen og Børnekulturhuset Sokkelundlille.

Gå til undervisningsmaterialet

Aldersgruppe: 3-7 år.

Antal publikum:Max 100

Varighed: 45 min.

Manuskript og historiefortæller: Anette Jahn.

Scenografi: Mette Munk Lammers og Måle Fortælleteater.

Instruktion: Ellen Bang Dahl.

Pris: Forestilling og undervisningsmateriale: 5000 kr. + transport efter statens kilometertakst.

Workshop: 2000 kr. ekstra.

Sammen dramatiserer vi os gennem hele eventyret. Vi skal lege med prinsessens krystalbolde, blive venner med hendes skrubtudser og lave teater med eventyrslag. Til familieforestillinger laver vi også eventyrmassage, og med institutioner får de voksne forestillingens to sanglege med hjem, så legene kan fortsætte derhjemme. Varighed: 45-60 min.

Tak til Karlsvognen for den sjove leg!